torsdag den 21. juli 2011

På besøg hos Iban-stammen 2.dag

Langhuset set udefra. Langhuset er bygget på pæle. Dels for at beskytte mod høj vandstand og farlige dyr. Herudover fungerer læet under langhuset som opholdssted for husdyr som høns, haner og hunde.
Det foretrukne transportmiddel er langbåden. I dag råder stammen dog også over knallerter og motorcykler og der er direkte forbindelse til vejnettet.
Et lille husdyr på verandaen, fotograferet om aftenen. Det er såmænd den edderkoppearten "den sorte enke". Dens bid er dødeligt indenfor kort tid. Heldigvis har Iban-folket indgået en gensidig fredspagt med de farligt dyr.

Her er "enken" i gang med at vikle et bytte uden fredspagt ind i sit spind.
William bliver instrueret i den ædle kunst, at skyde med pile i pusterør. Pusterøret er ca 2m og lavet af ibenholt.

Og så er det Indiana Jones tur til at skyde. Begge drenge fik lov at skyde af flere omgange, og bagefter gik de op i langhuset og købte deres egne. Dog kun 40cm og lave af bambus .... med med rigtige pile.

Og så blev det Mrs. Indiana Jones tur. Hun ramte selvfølgelig plet i første skud.

Og her er beviset.

En nutidig Iban-mand spidser træpilene med macheten. Når man jager dyr bruger man en plantegift der bedøver. Jager man mennesker bruger man slangegift.
Macheten kan også bruges til at skære gummitræets bark op, så man kan høste gummiet.
Gummisaften hældes i en stor træbeholder som vist på billedet. Her ligger det og tørrer.
Herefter rulles gummimassen flad i en rullepresse. Så tørrer den yderligere og rulles sammen til en måtte, som kan sælges på markedet. 10kg giver ca 500 kr.
På andendagen fik vi en guidet tur i regnskoven ved siden af langhuset. Her fortalte vores guide John om hvordan regnskoven fungerer som Ibanstammens supermarked. Altså der hvor man kan finde alt mad og medicin.

En af de andre guider viser hvordan man laver en fælde til at fange små dyr som fx. mousedeer. (en meget lille hjort på størrelse med en hare)
Og her en fælde til at fange større dyr med, som fx. langskægget vildsvin.

På besøg hos hos Iban-stammen 1.dag

På vej op ad Batangai floden, mod strømmen i en meget smal båd med påhængsmotor. Manden foran hjalp med at styre båden med en kæp som han kunne støde fra på bunden med.


På besøg i langhuset.  I den ene side af huset er fællesområde, hvor man kan slappe, snakke og hygge sig med de andre familier i huset. Til venstre er der døre ind til de enkelte familiers lejligheder.
En gammel dame der fletter kurve til arbejdsbrug, og til at sælge. Fantastisk håndværk.
Stammens medicinmand med en masse tatoveringer. Tatoveringer er et tegn på livserfaring, i det man får en ny tatovering hver gang man har været på en længere rejse.
På besøg i peber plantagen. Området Sarawak på det sydlige Borneo er verdens 5. største peberproducent, og 95% af alt det peber der bliver solgt i Malaysia kommer fra dette område.
Vi er på besøg i langhuset for at se optræden med stammendans og musik.
Til dansen bliver der serveret risvin og senere risbrændevin til de dansende og publikum
Vores værter har klædt sig ud i deres traditionelle kostumer til ære for gæsterne, og så bliver der danset krigsdans.
"Tilfældige" gæster bliver sendt op til de dansende for at byde dem på risvin, som en del af dansens ritual.
Senere fik gæsterne hat på, og lov til at prøve rollen som dansende. Vores værter havde en fin ide om at det ikke kun var dem der skulle udstilles. Og der blev grinet godt igennem fra alle sider.
Nogle var mere fjollede end andre
Her medicinmanden igen, i lidt bedre lysforhold
Til slut blev gæsternes medbragte gaver delt ud til de 24 familier, i ligeligt fordelte bunker. Chips, sæber, nudler og andet godt af det som ikke kan findes i regnskoven.
En kakaoplante i baghaven.


Makro af peberplantens frugter

mandag den 18. juli 2011

Næseaber (proboscis monkeys)

En af de mange næseaber som vi så på vores sejlture op ad Kinabatangan river. Her er det en han, som kendes på den store næse. Næseaben kan veje op til 50 kilo, og hører således til de store aber, sammen med gorilla og orangutang.

Her er en hun som ammer sit barn. Hunner lever i harem sammen med hannerne, hvor der kan være op til 20 hunner pr han. De overskydende hanner lever sammen i store grupper (bachelor groups), som med jævne mellemrum prøver at udfordre alfahannerne (med med de 20 hunner), ved at trænge ind i familien og lave ballade.

Næseaberne er dygtige til at klatre og springe mellem træerne og er derudover dygtige svømmere. Om aftenen søger de ud til træerne over floden hvor de sover om natten, for at beskytte sig mod deres fjende nr. 1, den skyplettede leopard. Den kan nemlig ikke lide vand og kan heller ikke svømme. Det er alfahunnens opgave at finde et egnet opholdssted til natten.

Hannen sidder for sig selv et sted hvor han kan holde opsyn med gruppen, og udsyn efter rivaliserende hanner og og andre farer. Når de rivaliserende grupper angriber, er der sjældent fysisk kamp, men ofte en masse råb og ballade og springen rundt mellem træerne.

Hannen har fået øje på os, og viser tydeligt at han ikke er tilfreds med vores tilstedeværelse. Han læner sig frem mod os, åbner munden og brøler ad os.

Næseabehannen er en meget potent fyr, og den røde chilipeber kan holde rejsningen i op til 24 timer i streg. Men der er jo også en del at se til med 20 hunner i familien.

En flot fyr, på alle måder

lørdag den 16. juli 2011

Regnskovsindianere og økologisk skovbrug - og hjemme igen

Så er vi hjemme igen efter en sammenlagt helt fantastisk tur. Og der skal nok blive lagt flere historier og billeder op efterfølgende. Den sidste tur gik til regnskovsfolket i sarawak. Her handlede det ikke så meget om vilde dyr, men mere om regnskoven som uundværlig ressource for iban-stammen. Her findes mad, medicin, og ... ja kort sagt alt hvad man har brug for for at overleve.

I skal ikke snydes for det billede og det kommer her.
En usædvanlig smuk tur op ad Batangai floden i langbåd, på vej til besøget hos Iban stammmen.

søndag den 10. juli 2011

Just another day at the pool

Fis og ballade i poolen. Skønt at bade og slappe af før næste eventyr
Dejlig afveksling med en strandtur





Hjemmevideo i dobbeltkanen før aftensmaden     
William og Ditlev giver kineserne masterclass i sandslot       
Solnedgang over South China Sea

lørdag den 9. juli 2011

Farvel til elefanterne

William og Ditlev poserer foran elefanterne

Et sidste pletskud før vi fortsætter. Sammenlagt 200 uredigerede elefantbilleder

Farvel til elefanterne

eventyret fortsætter!!

Pygmæelefant, flere billeder

Som tidligere beskrevet så vi en flok pygmæelefanter på sejlturen fra Sandakan til Sukau. Derfor kommer der her "lidt" flere billeder fra denne fantastiske oplevelse, krydret med lidt fakta.

Navn: Pygmæelefant, Borneo-elefant, (eng) Borneo Pygmy Elephant (lat) Elephas maximus borneensis.

Uenighed om oprindelse: I familie med den indiske elefant. Måske en oprindelig egenart på borneo, måske er arten opstået i forbindelse med at Sultanen af Sulu forærede en flok tilfangetagne elefanter til Borneo i midten af det 18. årh.

Levested og antal: Der anslåes at være omkring 2000 tilbage. De lever hovedsageligt i regnskoven (det der er tilbage af den) på Borneos nordøstlige halvdel. Den største koncentration af elefanter (pr km2) findes der hvor regnskoven er blevet fældet til fordel for plantagebrug, og elefanterne derfor er blevet presset ind i de resterende skovarealer.

Pygmæelefanten er i dag et sjældent syn for turister. Manden der sejlede os ud til Sukau, fortalte at det var et halvt år siden han selv sidst havde set dem, og gav sin mobiltelefon til en af turisterne for at han også kunne få et billede med hjem af elefant flokken

Hvis man er på udkig efter elefanter i regnskoven og følger deres spor, skal man kigge efter deres ekskrementer og se om der er fluer på. Hvis der er fluer på er sporet mere end 4 timer gammelt, og elefanterne sandsynligvis langt væk. Sporene vi så på vandretur i regnskoven var friske, men vi så ingen elefanter den dag.

Så er det vist tid til at skifte fra zoom til vidvinkel, og bede styrmanden om lige at bakke et par meter. Borneoelefanten er sædvanligvis meget fredelig, og flokken vi så reagere overhovedet ikke på vores tilstedeværelse, men spiste uforstyrret videre af det høje elefantgræs.