torsdag den 7. juli 2011

Historier fra regnskoven. Fra Sepilok til Sukau med flodbåd


Efter 2 overnatninger i Orangutang reservatet i Sepilok, gik turen først til Sandakan Havn, Hvor husene stod på pinde i vandet.
Herfra blev vi transporteret i motorbåd ad floden Kinabatang langt ind i regnskoven til flodbyen Sukau, til 3 dages vildt regnskovs eventyr.
Flodturen handlede om at komme fra A til B, med et par stop hvis vi fik øje på nogle spændende dyr. 
Først kom vi forbi et par af de mærkværdige næseaber

Senere var heldet med os da vi passerede en flok pygmæelefanter som netop var nået til flodbreden for at spise af det høje elefantgræs.

Først var vi ikke så tæt på, så vi kunne kun se dem igennem græsset.


Men så fik vores styrmand lagt båden helt ind til breden. Til sidst kom vi så tæt på at jeg måtte skifte fra 70-300 objektivet til 17-85'eren for at få mere end en elefantsnabel på skærmen.


På resten af turen passerede vi flere små flodhuse og flodbyer. Det lille skur ved vandet er ..... ja gæt selv.


Efter en spændende rejse langs floden blev vi sat af på flodhotellet, der havde en noget højere standart end resten af bebyggelsen langs floden, om end stadig bygget på stolper i regnskovsbunden ved vandet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar