torsdag den 21. juli 2011

På besøg hos Iban-stammen 2.dag

Langhuset set udefra. Langhuset er bygget på pæle. Dels for at beskytte mod høj vandstand og farlige dyr. Herudover fungerer læet under langhuset som opholdssted for husdyr som høns, haner og hunde.
Det foretrukne transportmiddel er langbåden. I dag råder stammen dog også over knallerter og motorcykler og der er direkte forbindelse til vejnettet.
Et lille husdyr på verandaen, fotograferet om aftenen. Det er såmænd den edderkoppearten "den sorte enke". Dens bid er dødeligt indenfor kort tid. Heldigvis har Iban-folket indgået en gensidig fredspagt med de farligt dyr.

Her er "enken" i gang med at vikle et bytte uden fredspagt ind i sit spind.
William bliver instrueret i den ædle kunst, at skyde med pile i pusterør. Pusterøret er ca 2m og lavet af ibenholt.

Og så er det Indiana Jones tur til at skyde. Begge drenge fik lov at skyde af flere omgange, og bagefter gik de op i langhuset og købte deres egne. Dog kun 40cm og lave af bambus .... med med rigtige pile.

Og så blev det Mrs. Indiana Jones tur. Hun ramte selvfølgelig plet i første skud.

Og her er beviset.

En nutidig Iban-mand spidser træpilene med macheten. Når man jager dyr bruger man en plantegift der bedøver. Jager man mennesker bruger man slangegift.
Macheten kan også bruges til at skære gummitræets bark op, så man kan høste gummiet.
Gummisaften hældes i en stor træbeholder som vist på billedet. Her ligger det og tørrer.
Herefter rulles gummimassen flad i en rullepresse. Så tørrer den yderligere og rulles sammen til en måtte, som kan sælges på markedet. 10kg giver ca 500 kr.
På andendagen fik vi en guidet tur i regnskoven ved siden af langhuset. Her fortalte vores guide John om hvordan regnskoven fungerer som Ibanstammens supermarked. Altså der hvor man kan finde alt mad og medicin.

En af de andre guider viser hvordan man laver en fælde til at fange små dyr som fx. mousedeer. (en meget lille hjort på størrelse med en hare)
Og her en fælde til at fange større dyr med, som fx. langskægget vildsvin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar